Officielt: Ryan Giggs stopper karrieren

0

Manchester UnitedManchester United-legenden Ryan Giggs har i dag meddelt, at han stopper sin fodboldkarriere med øjeblikkelig virkning. Giggs skal i fremtiden være assistent for manager Louis van Gaal.

Manchester United-legenden Ryan Giggs indstiller sin karriere med øjeblikkelig virkning.

40-årige Giggs har besluttet sig for at stoppe på toppen, trods en imponerende fysisk forfatning.

I fremtiden skal Giggs videreføre meget af sin erfaring til Uniteds trup, da han er blevet assistenttræner for den nyudnævnte manager, Louis van Gaal.

“Jeg vil gerne benytte lejligheden til at annoncere, at jeg trækker mig tilbage for at påbegynde et nyt og spændende kapitel i mit liv. Min drøm har altid været at spille for Manchester United, og selv om det er trist, at jeg aldrig igen skal trække en United-trøje over hovedet, er jeg så heldig, at jeg har realisteret min drøm om at spille sammen med nogle af de bedste spillere i verden, arbejde under en fantastisk manager som Sir Alex Ferguson og spille for de bedste fans i verden,” skriver Ryan Giggs blandt andet i et afskedsbrev på Manchester Uniteds hjemmeside, og fastslår:

“Til de bedste fans i verden – tak. Jeg har elsket hvert et minut, jeg har spillet for jer.”

Giggs har spillet imponerende 963 kampe for United, mens han har hjulpet holdet med at vinde hele 34 trofæer, siden debuten i 1990.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE