
Foto: Shutterstock
Birminghams angriber Che Adams leverede 22 mål i 48 kampe i sidste sæson. Det gjorde ham til klubbens topscorer.
Det har naturligt nok medført en del interesse i sommerens transfervindue, og nu har den 22-årige angriber så skrevet under med en ny klub.
Southampton har nemlig købt Adams og udstyret ham med en femårig kontrakt.
Birmingham oplyser, at det er klubbens største salg nogensinde uden at sætte et præcist beløb på transferen.
Ifølge flere medier, så ligger prisen på 15 millioner pund, svarende til 125 millioner kroner.
Samlet set nåede Adams at score 38 mål i 123 kampe for Birmingham.
Saints benytter lejligheden til at sende en lille, venskabelig hilsen til Liverpool FC’s manager Jürgen Klopp, som efterhånden er kendt for at købe Saints’ profiler.
The Ralph Express rolls on!
Departing: Birmingham
Destination: SouthamptonWelcome aboard, @CheAdams_! #saintsfc pic.twitter.com/FcE8duLkfd
— Southampton FC (@SouthamptonFC) 1. juli 2019