Officielt: Salami skifter til SønderjyskE

0

Officielt: Salami skifter til SønderjyskESønderjyskE har skrevet en treårig kontrakt med FC Midtjyllands midtbanespiller Adigun Salami. Det er et scoop, siger sportschef Ole Nielsen.

FC Midtjyllands midtbanespiller Adigun Salami blev i sidste uge kædet sammen med SønderjyskE, og derfor var det heller ikke overraskende, at aftalen i dag blev offentliggjort.

24-årige Salami, som skifter på en fri transfer, har skrevet en treårig kontrakt med SønderjyskE.

“Det er ingen hemmelighed, at Salami har stået endog meget højt på vores ønskeliste i SønderjyskE. Han er en spillertype, der vil passe fantastisk godt til vores hold. Han er løbestærk, dynamisk og dejligt aggressiv i sit presspil. Samtidigt er han også dygtig til at sætte spillet i gang fra den centrale midtbane,” forklarer SønderjyskE’s sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside, og han uddyber:

“Det er ganske enkelt et scoop, at vi i konkurrence med andre ligaklubber har fået Salami til SønderjyskE. Vi tror fuldt og fast på, at vi kan bringe ham op på det spillemæssige niveau der skaffede ham en prøvetræning hos Chelsea FC. Han er en utroligt spændende spiller, og vi ser virkelig frem til at få ham i aktion for SønderjyskE.”

Salami har været en del af FCM, siden han var 16 år gammel. Hos ulvene nåede han at spille 120 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE