Officielt: Samuel Umtiti skifter til Serie A-klub

0
Officielt: Samuel Umtiti skifter til Serie A-klub

Foto: Shutterstock

Serie A-klubben Lecce har hentet FC Barcelona-stopperen Samuel Umtiti på en lejeaftale, der gælder for hele denne sæson. Det bekræfter klubberne torsdag.

Tilbage i sommeren 2016 var FC Barcelona på rov i den franske traditionsklub Lyon, hvor man hentede Samuel Umtiti for et større millionbeløb.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450858″ floating=”2″ ap mute]

Siden da har skiftet dog vist sig at være en blandet landhandel, hvor stopperen har været hårdt plaget af skader.

Og nu er 28-årige Umtiti så rykket videre i karrieren, da han er blevet præsenteret som ny spiller i italienske Lecce.

Det meddeler FC Barcelona på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at der er tale om en lejeaftale.

Lejeopholdet gælder for hele den igangværende sæson, og der er ikke inkluderet nogen købsoption.

Samuel Umtiti har samlet set spillet 133 kampe i FC Barcelona-trøjen, og han har fortsat kontrakt med klubben frem til sommeren 2026.

Stopperen står desuden noteret for 31 optrædener for det franske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE