Schalke 04 har i dag sikret sig papirer på den 29-årige spanske back, Coke. Han skifter fra La Liga-klubben Sevilla.
Schalke kunne søndag præsentere deres seneste indkøb. Der er tale om den spanske back, 29-årige Coke.
Backen forlader dermed Sevilla, som han har spillet for siden 2011. I sidste sæson opnåede han 21 kampe i La Liga samt syv kampe i Europa League for spanierne.
Tyskerne oplyser ikke i deres pressemeddelelse, hvor lang en kontrakt Coke, med det borgerlige navn Jorge Andújar Moreno, er blevet udstyret med.