Officielt: Schalke løber med Embolo

0

Schalke 04Schalke 04 har vundet kampen om det schweiziske kæmpetalent, Breel Emobolo. Han skifter på en femårig kontrakt fra FC Basel.

Breel Embolo måtte sammen med resten af det schweiziske landshold forlade EM-slutrunden lørdag, da de tabte efter straffesparkskonkurrence til Polen.

I dag er det 19-årige stortalent så blevet præsenteret i en ny klub. Schalke 04 har nemlig vundet kampen om den ombejlede Basel-spiller og udstyret ham med en kontrakt frem til sommeren 2021.

“Med Breel Emobolo har vi fået en meget talentfuld spiller, der har været eftertragtet hos mange europæiske topklubber, og som allerede har en masse international erfaring,” siger Schalke-sportsdirektør, Christian Heidel, ifølge klubbens hjemmeside.

Efter sigende har Embolo kostet de kongeblå tyskere i omegnen af 150 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE