SønderjyskE har i dag annonceret, at man har indgået en toårig kontrakt med Silkeborgs Emil Scheel.
Silkeborgs Emil Scheel skifter til SønderjyskE på en toårig kontrakt. Det har sønderjyderne i dag bekræftet.
Aftalen gælder fra den kommende sæson, og dermed spiller Scheel indeværende sæson færdig i Silkeborg.
“Vi har længe haft et godt øje til Emil Scheel, som har den rette alder og erfaring med i bagagen. Han kan dermed også byde ind fra første fløjt i den nye sæson,” siger SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Han er en uhyre løbestærk spiller, som også evner at placere sig de rigtige steder, og hertil får vi også en arbejdsom tovejsspiller. Emil Scheel er god til at komme til chancer via løb i feltet, landskud og også hovedstød. Vi vil derfor fokusere på, at han skal blive en endnu mere målsøgende – og scorende spiller.”
“Jeg forventer også, at Emil Scheel kommer til at byde ind i forhold til det lyseblå DNA og vores værdier med hans veludviklede vinderattitude.”
26-årige Scheel har tidligere spillet for Lyngby Boldklub og AGF.