Officielt: Schweinsteiger skifter til USA

0

Officielt: Schweinsteiger skifter til USAManchester United bekræfter tirsdag, at klubbens tyske midtbanespiller, Bastian Schweinsteiger, skifter til amerikanske Chicago Fire.

I sommeren 2015 skiftede Bastian Schweinsteiger fra Bayern München til Manchester United. Tyskeren blev dog aldrig den succes, som han selv og klubben havde drømt om.

Derfor er Schweinsteiger i dag blevet solgt til amerikanske Chicago Fire, der spiller i Major League Soccer. Han skifter til klubben, når hans visum er gået igennem og lægetjekket er gennemført, bekræfter United.

“Det er trist at forlade mine venner i Manchester United, men jeg er taknemmelig for at klubben har givet mig chancen for en ny udfordring i Chicago Fire,” udtaler Bastian Schweinsteiger til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Jeg har nydt at arbejde sammen med manageren, spillerne og teamet her. Jeg ønsker dem alt det bedste fremover. Jeg vil sende en særlig tak til Uniteds fans. Deres støtte har været meget speciel for mig i min tid i Manchester.”

32-årige Schweinsteiger nåede at repræsentere Manchester United i 35 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE