Fulham har i dag permanent sikret sig den nu tidligere Tottenham-spiller Scott Parker. Den engelske midtbanespiller har skrevet under på en treårig kontrakt.
32-årige Scott Parker har på det seneste lignet en færdig mand i Tottenham, da klubben blandt andet har bragt brasilianske Paulinho ind i dette transfervindue.
Dog har Parker ikke været fortabt, da Fulham har været en klar bejler til midtbanesliderens underskrift – dette er nu sket. ‘The Cottagers’ annoncerer købet på deres hjemmeside, hvor man meddeler, at Scott Parker får tre år i klubben.
”Jeg er glad for at Scott har tilsluttet sig til os. Han er en midtbanespiller, som arbejder utrætteligt for sit hold og er en fantastisk spiller, både med og uden bolden,” udtaler Fulham-manager Martin Jol til klubbens hjemmeside, og Parker fortsætter.
”Jeg er beæret over at blive tilføjet til Fulham og jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater til træning i morgen,” tilføjer spilleren.
32-årige Scott Parker tørnede ud for West Ham i fire år før han tog turen til Tottenham i 2011. Her var han blandt andet med til at spille Champions League-fodbold.