Officielt: Serie A-legende forlænger

0

AS RomaAS Romas legendariske offensivspiller, Francesco Totti, har i dag tegnet en treårig kontraktforlængelse. Dermed er han i klubben frem til 2016.

AS Romas store profil, Francesco Totti, gav i juli måned udtryk for, at denne sæson kunne blive hans sidste i Roma-trøjen.

Men i dag blev spekulationer til realiteter. Totti har tegnet en ny kontraktforlængelse, der binder ham til romerne helt frem til juni 2016, hvor han vil være 39 år.

“Jeg vil gerne takke præsidenten for at give mig muligheden for at beholde denne trøje, som jeg altid har støttet og elsket. Både klubben og jeg ønskede, at opnå denne aftale,” forklarede Totti på dagens pressemøde.

Totti indtager andenpladsen på alle tiders topscorerliste i Serie A, men selv med tre år ekstra, bliver det vanskeligt at opnå.

Kreatøren står noteret for 228 scoringer i Serie A, mens rekordholderen Silvio Piola nettede hele 274 gange.

Francesco Totti blev en del af Roma tilbage i 1989, da han var 12 år gammel. Han har spillet i klubben lige siden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE