Sevillas succestræner Unai Emery har valgt at sige op i klubben. Klubben forhandler nu med Jorge Sampaoli om at afløse ham, meddeler Sevilla.
Sevillas succesfulde træner siden 2013, Unai Emery, har valgt at trække stikket og forlade sin stilling som cheftræner for klubben.
I den seneste tid er han blevet kædet sammen med Real Madrid og Paris Saint-Germain, men efter Champions League-trofæet, virker det mest sandsynligt, at 44-årige Emery tager til PSG, hvis det kommer dertil.
Indtil videre har Paris Saint-Germain dog ikke meldt noget ud, og i skrivende stund har de fortsat Laurent Blanc som cheftræner.
Sevilla oplyser, at de i øjeblikket forhandler med Jorge Sampaoli om at overtage trænersædet hos spanierne, der sluttede sæsonen af med at vinde Europa League for tredje gang i træk under Emerys ledelse.