Officielt: Sevilla tager afsked med Sergio Ramos

0
Officielt: Sevilla tager afsked med Sergio Ramos

Foto: Shutterstock

Den bundrutinerede Sevilla-midterforsvarer Sergio Ramos forlader klubben denne sommer. Det meddeler den spanske klub på sin hjemmeside mandag.

Sidste sommer vendte Sergio Ramos hjem til Sevilla efter et ophold i Paris Saint-Germain, og nu er han færdig i klubben.

Det oplyser Sevilla på sin hjemmeside, hvor man takker Ramos for den forgangne sæson.

“Sevilla vil gerne takke Sergio Ramos for dedikationen, lederskabet og engagement, som han har vist i denne sæson, og vi ønsker ham held og lykke med den næste professionelle udfordring,” skriver La Liga-klubben.

Der har tidligere været meldinger om, at parterne var i dialog om en forlængelse, men det bliver altså ikke til noget.

I sidste sæson spillede Ramos samlet set 37 gange for den spanske klub, hvor det blev til syv scoringer og en assist.

Det forlyder ikke, hvad fremtiden nu skal bringe for den efterhånden 38-årige midterforsvarer.

Medie: Tyrkere har afgivet bud på Højbjerg
Bekræftede startopstillinger: Slovenien - Danmark

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE