Silkeborg IF har netop annonceret, at man har solgt offensivprofilen Sebastian Jørgensen.
Silkeborg IF Invest A/S, der er selskabet bag Silkeborg IF, har netop udsendt en fondsbørsmeddelelse, hvor man oplyser, at Sebastian Jørgensen er blevet solgt.
Det fremgår ikke, hvilken klub, som Jørgensen er blevet solgt til på nuværende tidspunkt.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han blevet solgt til Malmö FF.
Ifølge avisen, så lyder transfersummen for kantspilleren på underkanten af 10 millioner kroner.
Jørgensen, som har fået sin fodboldopdragelse i Silkeborg, står noteret for 129 førsteholdskampe med 32 scoringer og 24 assists til følge.