Silkeborg bekræfter, at de på transfervinduets sidste dag har købt Randers FC’s kantspiller Vladimir Rodic, som har fået kontrakt med midtjyderne frem til sommeren 2021.
Silkeborg har brugt nogle af de milioner, som de fik ved salget af Robert Skov, til at hente forstærkning til højre kanten.
Ind kommer Randers FC’s 24-årige profil Vladimir Rodic, som har fået kontrakt med Silkeborg indtil sommeren 2021. Det bekræfter den midtjyske klub her til formiddag på klubbens hjemmeside.
“Vi har hentet en dygtig spiller til den offensive midtbane. Rodic kan dække begge kanter og også spille den centrale 10’er-position,” siger Silkeborg IF’s manager Peter Sørensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Vi har fulgt Vladmir Rodic gennem længere tid, blandt andet da han spillede for mine gamle venner i Malmø FF, og han har stået højt på ønskelisten længe. Nu fik vi muligheden for at hente ham, siger Peter Sørensen, der har en aktiv fortid i den svenske storklub, som han spillede for i to sæsoner i starten af årtusindet.”
Montenegrinske Rodic nåede kun et halvt år i Randers.