Silkeborg IF har forbedret defensiven med en tilgang af den 24-årige portugiser, Pedro Ganchas.
Silkeborg IF har været på jagt efter en ny forstærkning til midterforsvaret.
Ham har man nu fundet i 24-årige Pedro Ganchas.
Han er blevet købt af FC Pacos de Ferreira fra den næstbedste portugisiske række.
“Vi har haft Pedro i kikkerten i nogen tid, og han var vores klare førstevalg til centerforsvaret i dette transfervindue. Han er er en boldsikker venstrebensspiller, der udviser stor professionalisme og disciplin i sit spil,” siger Jesper Stüker til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Derfor har jeg store forventninger til, at Pedro hurtigt kan byde sig til omkring startformationen i SIF.”
24-årige Pedro Ganchas har skrevet under på en kontrakt, der er gældende til udgangen af 2028.
Han har desuden fået trøje nummer 4.
Ganchas nåede at spille 38 kampe, siden sit skifte til en portugisiske klub i januar måned 2022.