Officielt: SønderjyskE fyrer cheftræner

0

Officielt: SønderjyskE fyrer cheftrænerSønderjyskE har mandag fyret cheftræneren Michael Boris efter gårsdagens ydmygende 0-6-nederlag til Silkeborg.

SønderjyskE har langt fra fået den start på sæsonen, som de havde håbet på med Michael Boris ved roret.

Det blev understreget, da man søndag led et ydmygende 0-6-nederlag til Silkeborg IF i Superligaen.

Det har mandag fået den ultimative konsekvens for tyske Michael Boris. Han er nemlig blevet fyret.

“Der er hård kamp om pladserne i 3F Superligaen, og vi er derfor nødt til at reagere på, hvor vi ligger, og hvordan vores udvikling har været. Der har været nogle tendenser, der har peget den rigtige vej, men der er desværre også nogle ting, der ikke har fungeret som forventet. Det tager vi nu konsekvensen af,” siger direktør Jonas Lygaard til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Michael Boris er en dygtig træner og en fantastisk personlighed, men desværre er kvaliteterne ikke blevet forløst her i SønderjyskE. Vi takker ham for tiden i klubben og ønsker ham alt det bedste fremover.”

46-årige Boris overtog trænersædet i sommer, efter at Glen Riddersholm var blevet fyret efter den seneste sæson.

Efter 14 spillerunder i Superligaen ligger holdet på næstsidste-pladsen med blot ni point på kontoen.

SønderjyskE har endnu ikke erstatningen klar, men indtil det er sket, vil assistenttræner Simon Poulsen overtage cheftræner-stolen midlertidigt.

Annonce: Bedste betting sider

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE