Officielt: SønderjyskE køber Ekani

0

Officielt: SønderjyskE køber EkaniSønderjyskE har købt AS Fortunas camerounske midtbanespiller Victor Ekani. Han er udstyret med en fireårig aftale.

Tilbage i maj måned havde SønderjyskE den 20-årige midtbanespiller, Victor Ekani, til prøvetræning.

Den camerounske midtbanespiller imponerede i en sådan grad, at Superliga-klubben nu har valgt at købe ham fri af kontrakten med AS Fortuna.

Ekani har signeret en fireårig kontrakt med SønderjyskE.

“Vi har fået et godt indtryk af Victor Ekani i løbet af de 14 dage, som han var hos os tidligere på foråret. Han viste sig også fint frem i forbindelse med to kampe på reserveligaholdet. Der er store kulturforskelle både på det fodboldmæssige område og på det personlige plan. Derfor har det også været vigtigt, at begge parter kunne se hinanden an,” siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Victor Ekani er stærk og god til at bryde boldene på den centrale midtbane, og det er også positivt at han gerne vil have bolden. Han er en lovende, ung spiller, som skal bygges op. Der er helt sikkert et rigtigt spændende potentiale i ham.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE