SønderjyskE har i dag bekræftet, at de har lejet venstrebacken Erik Marxen i AC Horsens for den kommende sæson.
SønderjyskE har onsdag fundet erstatningen for Daniel Christensen, som har forladt klubben.
Sønderjyderne har skrevet en lejeaftale med AC Horsens venstreback, Erik Marxen, der gælder for et år.
“Erik Marxen er en hurtig spiller, som samtidigt også er dygtig med bolden. Han har sin styrke i det fremadrettede spil, og offensivt er han en hovedstødsstærk spiller, som dermed også kan blive et våben i dødboldsituationer,” siger SønderjyskE’s sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Han har gennemgået en flot udvikling hos AC Horsens, og jeg er ikke i tvivl om at han også vil gøre det godt hos os og i superligaen. Vi er meget glade for tilgangen af Erik Marxen, og jeg vil samtidigt gerne takke AC Horsens, som med deres positive og løsningsorienterede tilgang har medvirket til at gøre det muligt.”