SønderjyskE har i dag annonceret, at de har solgt offensivspilleren Phillip Zinckernagel til den norske klub Bodø-Glimt.
SønderjyskE har solgt offensivspilleren Phillip Zinckernagel til norske Bodø-Glimt. Han skifter med øjeblikkelig virkning.
“Phillip Zinckernagel har i en periode udtrykt interesse for at prøve sig af i udlandet. Nu kom muligheden, og så valgte vi at slå til. Han har været et både spændende og godt bekendtskab for os, hvor han også med flere gode indsatser har spillet mange kampe i lyseblåt,” siger SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Vi håber at Philip i Bodø-Glimt kan komme til et spilsystem som vil klæde hans kompetencer endnu bedre, og vi kan kun give Phillip Zinckernagel de bedste ønsker med på hans videre vej.”
SønderjyskE hentede Zinckernagel til klubben fra FC Helsingør tilbage i sommeren 2016.
Ifølge BT’s oplysninger betaler nordmændene 200.000 euro, cirka 1,5 millioner kroner, i overgangssum.