Officielt: SønderjyskE sælger Eskesen

0

Officielt: SønderjyskE sælger EskesenSønderjyskE oplyser torsdag, at de har solgt 23-årige Julius Eskesen til norske Haugesund. Han skifter øjeblikkeligt.

I dag er der Deadline Day i norsk fodbold, og den dag har Haugesund brugt på at købe 23-årige Julius Eskesen i SønderjyskE.

Eskesen skifter dermed med omgående virkning.

“Julius Eskesen har haft en god udvikling i SønderjyskE, og nu kan vi sende ham videre med tilfredshed for alle parter. Vi har lavet et fornuftigt salg, og Julius Eskesen får en ny, spændende udfordring i Norge,” siger sportsdirektør Esben Hansen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi takker ham for en stor indsats i SønderjyskE og ønsker ham al muligt held og lykke fremover.”

Eskesen nåede at spille 67 kampe for SønderjyskE, siden han skiftede til sønderjyderne fra OB i 2020.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE