
Foto: Shutterstock
Siden den 19. december sidste år har Ole Gunnar Solskjær stået i spidsen for Manchester United.
Nordmanden var udpeget som en midlertidig løsning, men gennem hans gode resultater for klubben, har han i dag skrevet under på en permanent kontrakt, der gælder i tre år.
LÆS OGSÅ: Solskjær: Jeg har altid drømt om det
Solskjær overtog manager-sædet efter José Mourinho, og han satte en ny rekord ved at vinde de første otte kampe med holdet.
Hidtil har han ført United frem til 14 sejre, to uafgjorte og tre nederlag i de første 19 kampe.
Solskjær har været med til at føre holdet frem til femtepladsen i Premier League, mens man slog Paris Saint-Germain ud af Champions League, og nu skal møde FC Barcelona i kvartfinalerne i april måned.