Spaniens fodboldforbund har udpeget landets nye landstræner. Valget er faldet på Julen Lopetegui.
Vicente Del Bosque valgte at stoppe som spansk landstræner efter EM i Frankrig.
Dermed skulle det spanske fodboldforbund på jagt efter en ny landstræner, og ham har man nu fundet.
Valget er faldet på 49-årige Julen Lopetegui, der senest stod i spidsen for den portugisiske storklub FC Porto.
Lopetegui har tidligere været træner for flere af Spaniens U-landshold, som tæller U19, U20 og U21.
Spanien røg ud af EM 2016, efter at de tabte til Italien. Herefter valgte del Bosque altså at trække sig efter otte år på posten og i en alder af 65 år.