Officielt: Spurs hyrer Mason som midlertidig chef

0
Officielt: Spurs hyrer Mason som midlertidig chef

Foto: Shutterstock

Tottenham valgte mandag at fyre José Mourinho, og nu har London-klubben meddelt, at den bare 29-årige Ryan Mason bliver midlertidig manager. 

Premier League-klubben Tottenham har ikke haft noget specielt godt 2021, og mandag valgte man så at fyre manager José Mourinho med øjeblikkelig varsel.

Samtidig meddelte man, at den tidligere spiller Ryan Mason skulle varetage dagens træning, og det kommer til at fortsætte.

Spurs har således valgt at ansætte Mason, der senest har været Head of Player Development i klubben, som midlertidig manager.

Det bekræfter London-klubben på Twitter. Her fremgår det, at den 29-årige englænder skal være ved roret i resten af indeværende sæson.

Tilbage i 2018 stoppede Mason karrieren som aktiv spiller i Hull efter et kraniebrud, og han har siden arbejdet i forskellige roller i sin tidligere klub, Tottenham.

Det bliver lige på og hårdt for Mason, når Spurs på søndag skal spille Carabao Cup-finale mod Manchester City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE