
Foto: Tottenham Hotspur
Tottenham præsenterede sent i aftes den franske midtbanespiller, Moussa Sissoko, på en femårig kontrakt.
Everton lignede længe endestationen for Moussa Sissoko, men i sidste sekund matchede Tottenham Liverpool-klubbens bud på franskmanden, der nu er på plads på White Hart Lane.
Sent i aftes kunne Spurs løfte sløret for den 27-årige midtbanespiller, der har fået en femårig kontrakt og trøje nummer 17. Han er hentet hos Premier League-nedrykkerne fra Newcastle.
Moussa Sissoko spillede et flot EM for Frankrig tidligere på sommeren, og det kan ses på købsprisen, der ifølge flere engelske medier lyder på mere end 260 millioner kroner.