Officielt: Ståle FCK-manager til 2018

0

FC KøbenhavnFC København og Ståle Solbakken er blevet enige om at forlænge samarbedet med to år, så nordmanden nu skal stå i spidsen for løverne frem til 2018. 

Ståle Solbakken har vundet fem danske mesterskaber som træner for FCK, men for andet år i træk ser det ud til at glippe for løveføreren og resten af flokken i denne sæson, hvor FCM sidder suverænt på Superligaens førsteplads.

Alligevel er FC København og Ståle Solbakken blevet enige om at forlænge samarbejdet med to år, således nordmanden nu er klubbens manager frem til sommeren 2018.

”Han har FC Københavns DNA i kroppen, og vi er overbeviste om, at Ståle er den helt rigtige til at føre klubben frem til nye store sportslige oplevelser og resultater. Vi ved, at han forstår klubbens identitet, og han har før bygget noget stort op i København. Det er han i fuld gang med at gøre igen, og nu er den nødvendige kontinuitet sikret,” udtaler FCK-direktør Anders Hørsholt til klubbens hjemmeside, mens Ståle Solbakken supplerer:

”Jeg har en fælles historie med FC København, som er en del af mig, præcis som jeg er en del af historien om klubben. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med den meget dygtige stab og trup, vi har fået skabt de seneste par år, kan skrive nye flotte kapitler i den fortælling.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE