Officielt: Ståle Solbakken forlænger med FCK

0

Officielt: Ståle Solbakken forlænger med FCKFC København og klubbens manager Ståle Solbakken har i dag forlænget samarbejdet. Den nye kontrakt gælder til 2021.

FC Københavns succesfulde manager Ståle Solbakken er i dag blevet belønnet med en kontraktforlængelse.

Nordmanden, der for nyligt takkede nej til at blive norsk landstræner, har forlænget kontrakten, så den løber frem til sommeren 2021.

“Det handler for mig først og fremmest om, at vi har en god hverdag sammen, og jeg trives rigtigt godt med den øvrige stab, truppen og alle dem på kontorerne i Telia Parken,” siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi har sammen fået skabt en god og stærk kultur i FCK, som jeg glæder mig til at arbejde videre med sammen med alle i klubben. Vi har et godt og stærkt fundament for fremtiden, men vi er også meget bevidste om, at der ikke er noget, der kommer af sig selv.”

“Det kræver masser af arbejde. FCK er en del af min historie, og jeg er blevet en del af FCK’s historie. Det er jeg stolt af. Jeg ser meget frem til at forsætte med at være en del af klubben, og jeg er sikker på, at der venter os store ting i fremtiden.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE