Et halvt år på managerposten fik Ståle Solbakken i Wolverhampton. Han er i dag blevet fyret.
Wolverhampton spillede lørdag aften mod Luton i FA Cup’en, hvor man led et nederlag på 1-0.
Nederlaget fik klubbens ledelse til at fyre den tidligere FC København-cheftræner, Ståle Solbakken.
Dermed fik nordmanden kun et halvt år i managersædet.
Wolves ligger lige nu på 18.-pladsen i den næstbedste engelske række, Championship, hvor de har seks point ned til nedrykningsstregen.
Foruden Ståle er assistenten Johan Lange samt førsteholdstræner Patrick Weiser også blevet fyret.