Manchester City har annonceret, at John Stones får en seksårig kontrakt med klubben. Dermed er han fortid i Everton.
Manchester City har tirsdag meddelt, at man har købt Everton-forsvareren John Stones, og udstyret ham med en seksårig kontrakt.
“Jeg er virkelig glad for at skrive kontrakt med Manchester City, og nu hvor aftalen er i hus, glæder jeg mig til det næste skridt i karrieren,” fortæller John Stones til klubbens hjemmeside.
22-årige Stones bliver rost af klubbens sportsdirektør Txixi Begiristain.
“John er en fremragende, ung, engelsk forsvarsspiller, og vi er alle meget glade for at han skifter til os. Vi har arbejdet hårdt på at hente ham til Manchester City, og vi er af den overbevisning, at vi har hentet én af de bedste unge forsvarsspillere i Europa,” fortæller sportsdirektør Txixi Begiristain.
Stones kom til Everton fra Barnsley i 2013, og han står desuden noteret for 10 A-landskampe for England.
Manchester City betaler angiveligt omkring 413 millioner kroner for Stones.