Sunderland har sikret sig den tidligere Everton- og West Bromwich-angriber Victor Anichebe. Han er hentet på en fri transfer.
Sunderland har forstærket angrebet med den 28-årige angriber, Victor Anichebe.
Det sker, på trods af at transfervinduet lukkede onsdag aften.
Forklaringen er, at den nigerianske angriber er hentet på en fri transfer.
Anichebe brød nemlig med West Bromwich i løbet af sommeren.
Sunderlands nye manager, David Moyes, kender Anichebe fra deres fælles fortid i Everton, hvor han fik sit gennembrud.
Kontrakten gælder for resten af indeværende sæson.