Sunderland har kastet cirka 120 millioner kroner efter midtbanespilleren, Ibrahim Ndong, der er hentet i franske Lorient.
David Moyes’ syvende indkøb som ny Sunderland-manager er i hus, idet de netop har bekræftet Didier Ndong på en femårig kontrakt.
Den 22-årige midtbanespiller kommer til The Black Cats fra franske Lorient, hvor han på halvandet år nåede 46 kampe i Ligue 1.
“Jeg er meget stolt over og glad for at have skrevet under med Sunderland. Det er et nyt eventyr for mig, og at komme til Premier League er en drøm, der går i opfyldelse,” siger Didier Ndong til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Sunderland-fansene kender mig måske ikke endnu, men jeg lover, at de hurtigt vil finde ud, at jeg vil give alt for dem og klubben. Det bliver en ære at bære Sunderland-trøjen, og jeg ved, hvad det betyder.”
Sunderland har betalt 120 millioner kroner for Ndong, der har 18 landskampe for Gabon på sit CV.