Sunderland har sendt den hollandske kant, Jeremain Lens, til Fenerbahce på en etårig lejeaftale.
Jeremain Lens er havnet et stykke fra startopstillingen i Sunderland, der derfor sender kantspilleren på græs andetsteds.
Fenerbahce har netop bekræftet på deres hjemmeside, at de har lejet den 28-årige hollænder resten af sæsonen.
Jeremain Lens kom til Sunderland fra Dynamo Kiev sidste sommer og har siden opnået 24 kampe for The Black Cats.