Sunderland tager afsked med fire spillere, som har kontraktudløb. Det drejer sig om Steven Fletcher, Wes Brown, Danny Graham og Steve Harper.
Sunderland nåede lige netop at forblive i Premier League i den netop overståede sæson. Alligevel tager klubben afsked med fire rutinerede spillere.
Årsagen er at spillerne har kontraktudløb, og ledelsen har vurderet, at kontrakterne ikke skulle forlænges.
Det drejer sig om 29-årige Steven Fletcher, 36-årige Wes Brown, 30-årige Danny Graham samt den 41-årige målmand Steve Harper.