Den tidligere AaB- og Silkeborg IF-spiller Rasmus Thelander er skiftet til Lyngby Boldklub på en fri transfer. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
33-årige Rasmus Thelander har stået uden klub siden starten af året, hvor stopperen tog afsked med Silkeborg IF.
Nu har Thelander imidlertid fået sin fremtid på plads, idet han har underskrevet en kontrakt med Lyngby Boldklub.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Aftalen løber frem til sommeren 2026, og tilgangen glæder fodboldchef Nicas Kjeldsen.
“Rasmus Thelander er en rigtig spændende tilgang for os,” siger han til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er en kriger og en ledertype, der med sine mange kampe i ind- og udland bliver en gevinst for os,” udtaler Lyngby-bossen.
“Senest var han fast mand på det stærke Silkeborg-hold i efteråret, og vi føler os sikre på, at han kan hjælpe os med at nå vores mål i foråret, og så giver tilføjelsen af Thelander muligheden for forskellige typer og konstellationer i forsvaret,” lyder det.
Thelander har fået trøjenummer seks i sin nye klub.