Officielt: Thomasberg forlænger med Randers

0

Officielt: Thomasberg forlænger med RandersRanders FC har mandag forlænget kontrakten med cheftræner Thomas Thomasberg. Den nye aftale løber frem til 2025.

Thomas Thomasberg har mandag forlænget sin kontrakt med Randers FC. Det betyder, at parterne har papirer på hinanden frem til 2025.

“Det er utroligt, at der allerede er gået tre år, siden jeg kom tilbage til Randers. Det har været en fantastisk tid, hvor vi virkelig har fået rykket på nogle ting, og det er en fornøjelse af at være en del af et team og en klub, hvor man arbejder så godt sammen, som tilfældet er i Randers FC,” siger Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Derfor var det heller ikke svært at forlænge kontrakten med yderligere to år, selvom den jo allerede løb til 2023. Vi er et utroligt spændende sted som klub, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at rykke os yderligere i de kommende sæsoner.”

46-årige Thomasberg tiltrådte som cheftræner i 2018, da han kom til fra Hobro IK.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE