Officielt: Tim Wiese forlader Hoffenheim

0

HoffenheimEks-landsholdsmålmanden, Tim Wiese, forlader Hoffenheim, eftersom han er blevet enig med klubben om at ophæve samarbejdet.

Tim Wiese skiftede i 2012 fra Werder Bremen til Bundesliga-konkurrenterne fra Hoffenheim, men dét bekendtskab blev ikke en succes.

Det er kun blevet til 10 kampe i Hoffenheim for den nu 32-årige keeper, og i efterårssæsonen blev han endda bedt om at spille med reserverne.

Derfor har Tim Wiese i samarbejde med Hoffenheim besluttet at ophæve kontrakten, der ellers først stod til at udløbe i sommeren 2016.

Den tidligere tyske landsholdsmålmand bliver i afskeden på Hoffenheims hjemmeside omtalt som en fair sportsmand, mens klubben envidere ønsker ham held og lykke i fremtiden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE