
Foto: Shutterstock
Tottenham Hotspur har sagt farvel til to spillere.
Det drejer sig om Davinson Sanchez samt Tanguy Ndombele.
27-årige Sanchez er blevet solgt for 9,5 millioner euro, svarende til omkring 71 millioner kroner.
Transfersummen vil blive betalt over fem sæsoner.
Han har skrevet under på en fireårig aftale med option på yderligere et år.
Davinson Sanchez kan efter sigende se frem til en årsløn på cirka 24 millioner kroner.
Sanchez nåede at spille 207 kampe for Spurs.
Foruden Sanchez har Galatasaray også forstærket sig med Tanguy Ndombele.
26-årige Ndombele er hentet på en lejeaftale med en købsoption i aftalen, der ligger på 15 millioner euro.
Denne kan ligeledes blive betalt over fem sæsoner, hvis den bliver aktiveret.
Ndombele står noteret for 91 kampe i Tottenham-trøjen.