Officielt: Udinese fyrer træner Colantuono

0

UdineseUdinese har mandag fyret cheftræneren Stefan Colantuono. Fyringen sker efter at holdet tabte til AS Roma søndag.

Udinese står blot noteret for én sejr i de sidste elleve kampe i Serie A. Da holdet søndag mødte AS Roma, led de endnu et nederlag på 2-1 på hjemmebane.

Dermed var ledelsens tålmodighed med cheftræneren Stefan Colantuono opbrugt. Han er i dag blevet fyret.

“Udinese vil gerne takke træneren og hans stab for deres dedikation og professionalisme gennem de sidste måneder, og vi ønsker dem det bedste i fremtiden,” skriver Udinese i en pressemeddelelse.

Colantuono blev ansat inden denne sæson startede, helt præcist den 4. juni 2015. Hans afløser tegner til at blive Gigi De Canio.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE