Officielt: United køber hollandsk landsholdsspiller

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United har netop præsenteret den hollandske venstreback Tyrell Malacia som ny spiller. Det bekræfter Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Den 22-årige Feyenoord-profil Tyrell Malacia var ifølge flere medier nået til enighed med Lyon om et skifte, men nu har Manchester United kapret handlen og selv præsenteret hollænderen.

Således meddeler den engelske storklub på sin hjemmeside, at man har hentet den hollandske landsholdsspiller på en fireårig kontrakt.

Aftalen indeholder en option på en etårig forlængelse, og skiftet glæder den unge venstreback.

“Det er en utrolig følelse at være skiftet til Manchester United. Det er et helt nyt kapitel for mig, en ny liga med et nyt hold og en fantastisk manager til at lede os,” udtaler Malacia ifølge klubbens hjemmeside.

Tyrell Malacia står noteret for fem landskampe for Holland, mens han nåede 136 kampe for Feyenoords førstehold.

Den talentfulde back har en fortid i Feyenoords ungdomsafdeling.

Officielt: AC Milan gafler Origi i Liverpool
Officielt: Nice-cheftræner afløser Pochettino

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE