
Foto: Shutterstock
Manchester United bekræfter sent mandag aften, at klubben har sikret sig Edinson Cavani på en toårig aftale.
Manchester United har styrket sig offensivt kort før transfervinduets lukning.
United meddeler således, at uruguayaneren Edinson Cavani kommer til klubben på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2022.
Cavani spillede senest i den franske mesterklub Paris Saint-Germain, hvor hans kontrakt udløb denne sommer, og han rykker dermed til Manchester United på en fri transfer.
33-årige Cavani nåede hele 301 kampe og 200 scoringer for PSG.
Derudover har Edinson Cavani spillet et utal af landskampe for Uruguay.