Officielt: Valdes er endegyldigt færdig i United

0

Victor ValdesManchester United har fredag taget afsked med reservemålmanden, Victor Valdes. Han opnåede blot to kampe for klubben.

I januar måned 2015 hentede Manchester United den rutinerede spanske keeper, Victor Valdes, på en fri transfer.

Valdes blev hentet ind som reservekeeper på førsteholdet, men efter samarbejdsvanskeligheder med den daværende manager, Louis van Gaal, røg han i stedet på klubbens andethold.

I den netop afsluttede sæson blev han dog udlejet til Standard Liege, hvor han tilbragte størstedelen af foråret.

I slutningen af april måned kom Valdes retur til United, men klubben har nu besluttet sig for ikke at forlænge kontrakten.

Derfor er Valdes færdig i klubben efter blot to kampe for førsteholdet. Derudover siger klubben også farvel til Nick Powell, som i det sidste halve år har været udlejet til Hull City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE