
Foto: Shutterstock
Valladolid meddeler, at de i den kommende sæson får tilgang af den 21-årige midtstopper Javier Sanchez, der er lejet i Real Madrid.
I sidste sæson sluttede Valladolid på 16. pladsen i La Liga, og derfor undgik de nedrykning.
Nu står en ny sæson så snart for døren, og i dag har Valladolid hentet defensiv forstærkning hos Real Madrid.
Valladolid meddeler nemlig, at de har indgået en etårig lejeaftale med den 21-årige stopper Javier Sanchez, der foreløbig har fået meget begrænset spilletid i den spanske storklub.
Således kom Sanchez kun i aktion i en enkelt La Liga-kamp i sidste sæson. Derudover blev det til spilletid i to gruppespilskampe i Champions League og to Copa del Rey-opgør for den unge spanier.
Sanchez har kontraktudløb med Real Madrid næste sommer.