Officielt: Vallys forlænger med Brøndby

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby IF og den offensive profil Nicolai Vallys har i dag forlænget samarbejdet, så kontrakten ikke udløber i sommeren 2026 længere.

28-årige Nicolai Vallys har udviklet sig til en profil på Brøndby IF-mandskabet og parterne har nu glæde af hinanden i længere tid.

I dag har parterne nemlig forlænget kontrakten, så den nye aftale løber til sommeren 2027.

Dermed er der tale om en etårig forlængelse af kontrakten.

Vallys skiftede til BIF fra Silkeborg IF i 2022.

“Brøndby er – siden jeg kom til – vokset utrolig meget, og det er en klub, som betyder utrolig meget for mig. Det er en rigtig fodboldklub med nogle helt fantastiske fans, og jeg elsker at have min hverdag her i Brøndby sammen med alle de mennesker, der er i og omkring klubben,” siger Nicolai Vallys til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Jeg har haft en lang og åben dialog med klubben, hvor jeg har været ærlig omkring de overvejelser, jeg har haft omkring min fremtid. Derfor er jeg meget glad for, at vi er landet på en forlængelse af min kontrakt med et år, for jeg er et sted, hvor jeg virkelig nyder at være.”

“At jeg nu forlænger betyder, at jeg ikke skal spekulere så meget over min fremtid. Jeg har også skullet mærke efter, og det føles rigtigt for mig at forlænge med Brøndby lige nu.”

“Samtidig har jeg sagt før, at jeg heller ikke helt kan slippe drømmen om at spille i udlandet en dag, for det er selvfølgelig enhver spillers drøm – også selvom jeg elsker at spille her.”

Vallys har hidtil spillet 93 kampe, scoret 27 mål og leveret 21 assists for Brøndby.

Officielt: Meister i permanent Serie A-skifte
Avis: Real Madrid-duo på vej til Saudi-Arabien

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE