Den belgiske fodboldlegende, 36-årige Daniel van Buyten, lægger fodboldstøvlerne endegyldigt på hylden. Han nåede at spille 84 landskampe for Belgien.
36-årige Daniel van Buyten er færdig på den store fodboldscene. Torsdag indstillede han sin fodboldkarriere.
Efter otte sæsoner i Bayern München, forlod han klubben denne sommer. Derefter forlød det, at belgieren ville skifte til Anderlecht i hjemlandet, men disse spekulationer bliver der ikke gjort alvor af.
“Min krop fortæller mig, at det ikke er muligt at fortsætte. Jeg ønsker ikke, at skuffe forventningerne i en klub som Anderlecht. Det er ofte svært at træffe en vigtig beslutning. Det sætter en masse følelse i gang. Mit endelige mål var at opnå et stort VM, og give landet lidt tilbage af det, som det har givet mig,” skriver van Buyten i et åbent brev ifølge L’Equipe.
Daniel van Buyten nåede i alt at spille 84 landskampe for Belgien samt nette ti gange.
I klubregi spillede han for klubber som Marseille, Hamburger SV og senest 158 kampe i Bayern München-trøjen.