Officielt: Vejle-træner fyret efter 5 kampe

0

Officielt: Vejle-træner fyret efter 5 kampeVejle Boldklub har tirsdag fyret cheftræner Carit Falch efter bare fem kampe i spidsen for klubben. Matchet har ikke været det vi håbede, siger direktøren.

Fem kampe i spidsen for Vejle Boldklub. Det var hvad cheftræner Carit Falch nåede at få.

I dag blev han nemlig fyret med omgående virkning, fordi klubben ikke var tilfreds med matchet, oplyser direktøren.

“Samlet set vurderer vi ikke, at Vejle Boldklub og Carit Falch er det match, vi havde forventet og håbet på. Vi takker Carit for sin indsats i Vejle Boldklub, og vi må også som klub kigge indad. I dette har vi som klub et stort ansvar,” forklarer Vejle Boldklubs direktør Henrik Tønder til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Vi vælger nu at se fremad og samle alle kræfter mod den opgave at sikre os en placering, der giver os en sæson mere i 3F Superligaen.”

Assistenterne Frederik Birk og Steffen Kielstrup samt teknisk chef Johan Sandahl i spidsen for holdet til den næste kamp mod FC Nordsjælland.

Efter de første fem spillerunder i Superligaen har Vejle blot et enkelt point på kontoen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE