Officielt: Vendsyssel skifter trænerteam

0

Officielt: Vendsyssel skifter trænerteamVendsyssel FF’s ledelse har valgt at skifte trænerteam kort før de vitale overlevelseskampe i Superligaen.

Det bliver ikke Jens Berthel Askou og Mike Tullberg, som skal lede Vendsyssel FF gennem de sidste kampe i sæsonen.

De er nemlig blevet fyret kort før de vitale overlevelseskampe i Superligaen.

“Jeg vil gerne takke Jens Berthel og Mike for deres store arbejde i Vendsyssel FF. Vi må konstatere, at foråret ikke har forløbet, som vi havde håbet og ønsket, og konklusionen fra vores side har været, at tiden er den rette til at få friske øjne til at se på tingene, og derfor har vi valgt at afbryde samarbejdet med Jens Berthel og Mike,” siger sportsdirektør Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

Den nye duo på bænken er udpeget, og det bliver Peter Enevoldsen som cheftræner, mens Jan Michaelsen vil fungere som assistenttræner.

Michaelsen er dog kun en midlertidig løsning, da han skal tilbage til kvindefodboldholdet hos Fortuna Hjørring, hvor han skal være sportschef, hvilket træder i kraft senere på sommeren.

I kampen om overlevelse skal Vendsyssel møde ét af holdene fra 1. division.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE