Officielt: Viborg binder talentfuld forsvarsspiller

0

Viborg FFViborg og 22-årige Søren Reese er blevet enige om at forlænge samarbejdet, så forsvarsspilleren nu har kontrakt frem til sommeren 2019.

Søren Reese skiftede sidste vinter fra Jammerbugt FC til Viborg, hvor han trods sin unge alder har formået at spille sig på holdet som fast mand.

Det bliver den 22-årige forsvarsspiller nu belønnet for med en ny kontrakt, der binder ham til klubben fra domkirkebyen frem til sommeren 2019.

“Jeg synes, at historien med mig og Viborg FF har været rigtig god. Klubben har vist mig tillid ved at give mig chancen, og jeg er i en klub, hvor jeg har det rigtig godt, og hvor jeg udvikler mig hver dag, så det har været en nem beslutning at forlænge.”

“På den korte bane handler fremtiden om, at vi skal overleve i Superligaen. Det er vores fælles mål. Og så håber jeg, at jeg i løbet af min kontraktperiode kan udvikle mig til at at blive en profil for Viborg FF,” siger Søren Reese til klubbens hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE