Officielt: Viborg har solgt Ementa

0

Officielt: Viborg har solgt EmentaViborg FF har torsdag solgt angrebsprofilen Anosike Ementa til den belgiske klub Zulte Waregem.

Viborg FF har i dag taget afsked med klubbens angrebsprofil Anosike Ementa.

Han er blevet solgt til den belgiske klub Zulte Waregem.

“Vi hentede Ementa for to år siden, fordi vi så et spændende potentiale, og han præsterede rigtig godt i sit første år her, mens han kæmpede mere med det i den seneste sæson, men alt i alt har han udviklet sig rigtig positivt og har været en god spiller for Viborg FF,” siger Viborg-sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Han har været et samlingspunkt og en fantastisk person for vores omklædningsrum, så vi er glade for, at vi sammen laver en god case og at han får sin udlandsdrøm opfyldt. Samtidig har vi allerede hentet erstatninger ind, så vi mener, at timingen er rigtig nu, og derfor er vi nået til enighed med Zulte Waregem om en transfer.”

“Endnu engang viser denne case, at vi har et stærkt udviklingsmiljø, og vi er rigtig stolte af at sende Ano afsted til en god klub i den bedste række i Belgien. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden og håber på masser af succes.”

Ementa blev hentet til klubben i sommeren 2023 fra AaB. Han nåede at spille 74 kampe og score 14 mål for Viborg.

Officielt: Viborg sælger uforløst kantspiller
Avis: Højlund-skifte til Serie A nærmer sig

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE