Officielt: Viborg har solgt Westergaard

0

Officielt: Viborg har solgt WestergaardViborg FF har solgt midtbanespilleren Magnus Westergaard til den engelske klub Wycombe Wanderers, der spiller i League One.

Viborg FF har torsdag solgt midtbaneprofilen Magnus Westergaard til den engelske klub Wycombe Wanderers.

Wycombe Wanderers spiller i den engelske League One.

26-årige Westergaard nåede at spille knap to år i Viborg, hvor han blev noteret for 62 kampe og otte mål.

“Magnus har en stor drøm om at prøve sig af i udlandet, og vi synes, at timingen er rigtig nu i forhold til den plan, vi havde lagt med sammen,” siger Viborgs sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Han har udviklet sig til at blive en markant profil for os i denne sæson, og det har gjort ham attraktiv for et skifte til udlandet, så vi synes, at det er blevet en god case for alle parter.”

“Han har ydet en meget dedikeret indsats for VFF, hvor han har arbejdet hårdt og mødt ind hver dag med den helt rette mentalitet.”

“Han har en super personlighed, har udviklet sig meget som spiller og så er han en fantastisk holdkammerat, som vi har været glade for at have i truppen.”

“Det er en vigtig del af vores strategi, at vi kan finde spillere med potentiale, som kan udvikle sig i vores miljø og gerne resultere i en transfer, og vi er meget tilfredse med, at vi sammen med Magnus er lykkes med det igen.”

Medie: Europæisk storklub lurer på Damsgaard
Officielt: FCK sender talent til Debrecen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE