Viborg FF har forstærket den offensive del af holdet med kantspilleren Sami Jalal, der er blevet købt fri i Kolding IF.
Viborg FF har sikret en ny forstærkning til holdets offensiv.
Viborgenserne har været på rov hos Kolding IF, hvor de har købt deres kantspiller-profil, Sami Jalal.
Den 20-årige spiller har sat sin underskrift på en femårig kontrakt.
“Jeg er rigtig glad og stolt over, at jeg er endt her i Viborg FF, og jeg ser meget frem til at repræsentere klubben og få min debut,” siger Sami Jalal til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Jeg ser mig selv som en driblestærk kantspiller med god fart og alsidighed, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at passe rigtig godt ind her i klubben, og at jeg kommer til at udvikle mig endnu mere som spiller her.”
“Jeg er både glad og spændt, og nu glæder jeg mig meget til at komme i gang. Jeg ser frem til at arbejde hårdt og bidrage med mine kvaliteter til holdet, og så håber jeg, at vi sammen kommer til at vinde en masse kampe.”