Officielt: Viborg køber Park

0

Viborg FFViborg FF har torsdag købt Hobros offensive sydkoreaner Jung-Bin Park. Han har fået en treårig kontrakt.

Jung-Bin Park forlader Hobro til fordel for Viborg FF. Den offensive sydkoreaner har skrevet under på en treårig aftale med viborgenserne.

“Vi så i sidste sæson, at Park er en rigtig dygtig spiller, som har nogle store individuelle kvaliteter, og vi håber på at være med til at udvikle ham endnu mere hos os,” siger træner Johnny Mølby til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Han er boldfast, hurtig og gennembrudsstærk, og samtidig meget fleksibel i sit spil, og vi er sikre på, at han passer godt ind hos os.”

Park nåede at score to mål i sine 22 Superliga-kampe for Hobro, siden sin ankomst fra Karlsruhe for et år siden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE